Bornholm er noget
for enhver smag
Strande på Bornholm - sand, vand og SOL!!
Bornholm er et af Nordeuropas bedste feriemål, hvis du elsker sol og strandlivet.
Øens placering gør at der gennemsnitligt er mere sol her end andre steder i Danmark - og så kan det endda dokumenteres!
Du kan altid finde et sted med læ. Dels er der gryder og klipper på mange strande. Dels er der ikke større afstande, end at du altid kan tage til en anden strand.
Her er stor variation. Fra den børnevenlige, lavvandede strand på Balka - over det nærmest endeløse Dueodde - til klippekysterne ved Sandkås og Sandvig.
Når sommeren er i gang, varmes Østersøens klare vand hurtigt op. Når vandet først er varmt, holder Østersøen og klipperne temperaturen længe. Bornholm er derfor kendt for gode badeforhold helt ind i september, hvis vejret tillader det. Vælg mellem:
- Sandvig
- Næs
- Sandkås
- Melsted
- Kobbeå
- Hullehavn
- Balka
- Dueodde
- Sømarken
- Boderne
- Sose
- Arnager
- Onsbæk
- Nørrekås
- Antoinette
- Hasle Lystskov
OBS!
Som ved al badning skal du være særlig opmærksom på understrømmene. Forsigtighed tilrådes derfor ved pålandsvind.
Vær også opmærksom på, at små børn i vandkanten kan blive overraskede af bølgerne fra hurtigfærgen mellem Rønne og Ystad. Dette gælder især for Nørrekås Strand, Antoinette Strand samt Galløkken Strand i Rønne.



Til sommer testes fem el-mikrobiler på de bornholmske veje som led i den kinesiske producents EU Autos forbruger-test. Disse biler kan lånes på Hotel Romantik, Rutsker Feriecenter eller Hotel Griffen og Fredensborg.. Man som gæst på hotellerne låne en lille, tosæders el-bil – en MyCar.